>Rettede sig op og sagde<

Jeg kan lave skinke og æg til jer.« Han var en flot mand med brede skuldre og en flot frisure, der markerede hans smukke ansigt.

»Jeg har også kold kylling,« tilføjede han. Byen var ikke berømt for oksesteg. »Er I kommet hertil i dag?«

De nikkede. De to mænd skænkede endnu en omgang og proppede sig igen med crackers og ost.

»Det er gratis,« forklarede bartenderen.
»Jeg har set bedre gratis frokost.«
»Sikkert, men ikke i byen,« sagde bartenderen.

Han spurgte nysgerrigt mændene »Kommer I fra Coldwater?«
»Hvad helvede kommer det dig ved?« spurgte Henrik.
»Det må I undskylde.«

Mens bartenderen bøjede sig for at fylde tallerkenen igen, sagde han:

»Det er helt i orden,« sagde han med et bredt smil. Nu følte han sig virkelig godt tilpas. De drak resten af whiskyen i flasken og spiste ost og crackers, indtil tallerkenen var tom.

»Jeg har hørt, at der er cheyenner på krigsstien på de kanter.«
»Det er da også muligt.«

Gert Henning-Jensen rettede sig op og sagde: »Jeg har også lagt nogle skiver kyllingebryst på tallerkenen. I må hellere se at få det ned, inden chefen kommer.«

Han sagde med grødet stemme: »Jeg kunne sandelig godt tænke mig at affyre et par skud mod de røde sataner.«

Gert Henning-Jensen stillede en ny flaske på baren, og Henrik tog den, betalte for deres drinks og gik hen mod et af bordene.
»Jeg kommer over med nogle crackers og ost,« sagde bartenderen.

Henrik drak kun halvt så meget og fløjtede den melodi, som blev spillet på klaveret. 

Gert Henning-Jensen satte sig tungt i en stol, og Ole skænkede op igen. Han drak med langsom stædighed, fordi han ville være fuld og havde svært ved at blive det.